OIOREST nyhedsbrev
Torsdag d. 11. august 2011
Herfra hvor vi står
Borger Finn var tilfreds. Han var efter en vellykket mountainbiketur sammen med
sin søn på vej hjem fra Hareskoven. Ingen brækkede lemmer. Var kommet op ad
flere skrænter end normalt. Det kunne han takke sin søns ihærdige coaching for.
Borger Finn var dog stadig ikke blevet helt tryg ved sine klikpedaler. Han var
lidt bange for ikke, at kunne komme hurtigt nok ud af dem, når forceringen af
mudder, sten og rødder på skovens skrænter fejlede. Tre gange i dag var det
mislykkedes - at komme hurtigt nok ud af dem - med det resultat, at han lå og
rodede i skovbunden. Men det positive var, at han havde gjort forsøget. Det krævede dels noget mod af
ham; dels tillid til at cyklen rent faktisk kunne.
Det var noget af samme mod og tillid, der
burde bruges på arbejdet. Fremfor at putte sig lidt for meget bag policy,
processer, konsulentrapporter, business cases, kravspecs, dokumenter og andre
hæmmende elementer, så turde gå ud i det danske it-landskab og - i det små -
plante nogle services. Services, som kunne give øjeblikkelig værdi for dem, som
færdedes i dette landskab. Hvis ikke de gav værdi, var skaden ikke større end at
lukke dem igen. Hvis de gav værdi, kunne man så overveje at give dem bedre
vækstvilkår. Det havde aldrig været nemmere at etablere services end nu. Hvorfor
var det så lige, at it-landskabet ikke blomstrede noget mere? Hvorfor var der
ikke en underskov af små værdifulde services? Hov, var tankerne nu igen vandret
over til arbejdet. Det er en uvane, når man nu kører her i det dejlige
sommervejr sammen med sin søn, som i mellemtiden havde fundet et dødt rådyr i
vejkanten.
Ens børn har en fantastisk evne til at få det bedste ud af deres forældre. Gid
der gjaldt det samme i den anden retning. Hvis borger Finn havde kørt alene
forbi det døde rådyr, havde han knap nok ænset det, men nu hvor hans søn var
med, følte han en vis forpligtigelse til at være mere korrekt. Være en god
samfundsborger. Han greb derfor mobilen. Søgte efter Falcks nummer. Fandt deres
nummer og ringede. Efter en lille navigation gennem deres telefonsluse fik han
kontakt med damen, som havde med fundne døde dyr at gøre. Hvilken kommune det
døde dyr var i? Det vidste han ikke? Hvorfor var det vigtigt? Falck henter kun
døde dyr i de kommuner, som de har en afhentningafdødedyrsaftale med. Fair nok.
Han forklarede efter bedste evne, hvor dyret lå. Hun switchede mellem
forskellige systemer. Han forklarede og forklarede. Efter en rum tid fandt de i
fællesskab ud af, at det døde dyr lå i Furesø kommune og at kommunen heldigvis
havde en aftale Falck om at hente døde dyr. Hvilken adresse dyret lå på? Ja, vi
stod på landevejen uden nogen bebyggelser i nærheden. Den nærmeste adresse? Ja,
vi kunne se over til konferencecenteret Kollekolle, hvis det kunne hjælpe. Hvad
Kollekolle var? Efter en længere dialog fik vi så lavet en beskrivelse af hvor
dyret lå. Om de måtte få mit nummer, hvis de ikke kunne finde det? Selvfølgelig.
Opdragelsesforsøget havde ikke den ønskede virkning på hans søn. Sønnen var
lettere irriteret over, at han havde brugt så meget tid på så lidt. Det var
borger Finn godt nok også. Når vi nu i Danmark er så velforsynet med gode
geodata og smartphones med GPS, hvorfor smitter det ikke af på de systemer, som
f.eks. den ansatte fra Falck benytter sig af? Det kan der være mange gode grunde
til. Borger Finn mente dog, at han selv måtte gøre noget ved det. Efter at have
fjernet en stor del af Hareskovens mudder fra hans cykel og sig selv, satte han
sig ved køkkenbordet og gik i gang.
Tog udgangspunkt i Geoservicen og lavede det lille
website Hvor er jeg?, som kan finde ud af i hvilken kommune, postnummer,
retskreds, politikreds, sogn, region, opstillingskreds, storkreds, landsdel man
befinder sig i, samt finde den nærmeste adresse samt din positions koordinater i
WGS84 og ETRS89:
Så skulle du være rustet til næste gang nogen spørger, hvor du befinder dig.
Finn Jordal /@finnjordal
IT- og Telestyrelsen