Opbygning af applikationen

Klienten består af tre selvstændige dele der tilsammen leverer struktur, layout og logik.

HTML strukturen er den semantiske markup der definerer applikationens elementer til data indtastning, resultatvisning samt kortvisning. Desuden bliver der her inkluderet de tilhørende CSS og JS filer.

CSS filerne indeholder de fremvisningsmæssige instruktioner der tilsammen udgør det overordnede layout, skrifttyper samt visuel inddeling og formattering af de enkelte sektioner og elementer.

Javascript filerne indeholder den overordnede applikationslogik, herunder behandling af data indtastning, kommunikation med REST servicen, dynamisk oprettelse af nye elementer og sammenkædningen af klientens funktionelle afhængigheder.

HTML strukturen leveres i dette tilfælde gennem ASP.NET, men er uafhængig af det bagvedliggende serversprog og kunne leveres gennem PHP, JSP eller som selvstående .HTML filer.

De eksterne CSS og JS filer er logisk opdelt i undermapper, henholdsvis /css og /js.

Eksterne JS afhængigheder er placeret under deres respektive mapper under /js hiearkiet, herunder /js/jquery-ui-1.7.2/ og /js/plugins/.

Diagram over reference klientens opbygning

Rig Web Klient Kogebogen er et OIOREST projekt af IT & Telestyrelsen. Deltag i debatten på Digitaliser.dk.